Resumé 2011

November
En lille billedcollage
fra Langtveds efterårsstævne.


*****
ATTER SUCCES TIL ELITEFØLSHOW
Søndag den 7. november blev der afholdt et velbesøgt elitefølshow 2011 med 39 deltagende heste på Dalgården islandsheste ved Them.
Showet var åbent for vinderne fra de forskellige følshows rundt omkring i landet.
Hans Olaf deltog med hingsteføllet Glasi fra Langtved, en af vore vindere fra Heklas følshow. Glasi er efter Erfingi fra Grafarkot.
Glasi klarede sig rigtig, rigtig godt. Den tyske dommer Marlise Grimm, som i Tyskland dømmer flere hundrede føl årligt, betegnede hans bevægelser som extraordinary and exceptionally og endte med at give ham 5 for bevægelser, altså toppen af skalaen. Dette har vi ikke set benyttet i nogen af de følshows, vi tidligere har overværet. Dommeren karakteriserede Glasis bevægelser med ordene: store bevægelser, lange skridt, smidig, høj aktion, taktklar tølt og med meget bevægelig skulder.
Han gik da også væsentligt bedre end til Heklas følshow og endte totalt med 4,03 point på en anden plads - lige efter et hingsteføl efter Hnokki fra Fellskoti.
Glasis far Erfingi fra Grafarkot beviste dermed igen, at han avler kvalitetsføl af en meget høj standart. Vinderen af sidste elitefølshow Bjørgvin fra Langtved var jo også efter Erfingi. Så vi glæder os allerede til føllene i 2012.
Desværre fik vi ingen videooptagelser fra følshowet, men har efterfølgende taget et nyt lille klip herhjemme, som dog ikke viser hans formåen i højt tempo
- men alligevel...

se video af Glasi - dagen derpå


Glasi og Hans Olaf

Oktober
I Björgvins hovslag: I år vandt 2 Erfingi afkom Heklas føl- og plageshow.

bedste hingsteføl og bedste 1 års hoppeplag
Glasi fra Langtved Lifrá fra Langtved

se video af Glasi

hør dommerkommentarerne til Glasi
(føllet der kommer ind her er Halfdan fra Brøndens Mark - efter Hamur)

Hekla afholdt sit føl- og plageshow søndag d.9/10. Det forløb hyggeligt og velbesøgt. Det er dejligt, at Heklas bestyrelse gør så stort et arbejde med at få det hele til at løbe vellykket rundt, tak for det. Kristiane Klint og Tenna Salomonsen var dommere, og Kristiane gjorde dagen til en lærerig avlsdag med sine grundige og præcise kommentarer og forklaringer på dommernes vurderinger. Rigtigt fint.

De deltagende heste fra Langtved kan vi godt være bekendt at skrive om. To stk. afkom efter Erfingi fik førstepladserne i hver deres klasse. Så igen i år må vi konstatere, at Erfingi med stor gennemslagskraft avler både smukke og velgående føl.
I hingstefølklassen stod Glasi fra Langtved på fløjen, hvor Bjørgvin fra Langtved (også efter Erfingi) stod sidste år,
og i 1års hoppeklassen stod Lifra fra Langtved på fløjen.
Den tredie hest vi deltog med, var et hoppeføl, der fik samme point som vinderføllet, så kun marginaler forhindrede et hattrick.
Dette hoppeføl Brynja fra Langtved er en moderlivsimport fra Island, hvor vi tidligere havde købt moderen, da hun selv gik som føl på Grafarkoti på nordlandet.

Men også andres føl efter vore hingste klarede sig godt. I hoppefølklassen blev nr 3 et Börkurføl: Prinsessa fra Hellum,
og nr 4 blev et solgt Erfingiføl: Eyrun fra Langtved.
Et hingsteføl efter Hamur: Halfdan fra Brøndens Mark blev nr.4 i hingstefølklassen og fik den måske højeste bygningsbedømmelse? med bl. domsordene ekstremt gode proportioner. Også fire andre afkom efter vore hingste klarede sig rigtigt fint.

*****

September
Fantastisk afkom efter Børkur kåret på Island med 9 for tölt!
Børkurs første afkom er blevet kåret på Island.
Det er hoppen Sollilja fra Alfholar, som blev kåret i 1. klasse med 8.14 for rideegenskaber, 8,16 for bygning og 8.15 total.
Det lover godt for Børkurs afkom!

Bygning: 8,16 Rid: 8,14
Total: 8,15

Hoved: 8,0

8) Vågent udtryk

Tölt: 9,0

2) Taktren 3) Høj aktion 5) Store bevægelser

HalsMankekamSkuldre: 8,5

5) Smidig 7) Høj mankekam

Trav: 8,5

4) Store bevægelser 5) Høj aktion 6) Godt svæv

RygKryds: 8,0

7) Muskuløst kryds M) Narrow back

Pas: 5,0

Proportioner: 8,0

3) Lang krop

Galop: 9,0

1) God fart 2) Godt stræk 3) Godt svæv 4) Høj aktion

Benkvalitet: 8,5

3) Velmarkerede sener

Vilje og sind: 9,0

2) Ivrig, entusiastisk 5) Vågen

Benbevægelse: 8,0

Form u. rytter: 9,0

1) Udtryksfuld 3) God hovedholdning 4) Store bevægelser

Hove: 8,0

3) Tyk hovvæg

Skridt: 7,0

F) Kort

Hårpragt: 7,0 Langsom tölt: 9,0
  Arbejdsgalop: 9,5

Juni
I år blev det kun til 15 føl - heraf 2 på Island. 9 hoppeføl og 6 hingsteføl.

*****

Langtveds hingste dominerede pinsestævnet!

Til det store pinsestævne i Ålborg havde Jón vores 3 hingste med, og de satte deres tydelige aftryk på stævnet.

Erfingi deltog i 5-gang, 5.2. Det var hans 2. stævne, og han viste gode takter. Jón og Erfingi red sig direkte i finalen.
Finalen vandt de sikkert og Erfingi viste gode gangarter med især tölt i særklasse.
Hamur deltog i 5-gang, 5.1, stilpas og speedpas. Pasklasserne vandt parret og gik flot stilpas med karakteren 7,25.
I femgang, 5.1. kom Jón og Hamur sikkert i finalen, som de også vandt sikkert!
Börkur stillede op i 4-gang og tölt. Det var Börkurs første stævne i år, og han viste god form. Jón og Börkur kvalificerede sig til begge finaler og fik deres højeste snit i T.1.
De endte samlet som nr. 2 i 4-gang og viste, de er på rette vej inden DM.
Alt i alt en fantastisk weekend for Langtveds 3 hingste.
.
Maj
Vi var afsted til kåring i Nordtyskland i Osterbyholz med tre 5 års hopper. Kåringen gik rigtig godt, og alle tre hopper fik rigtig fine kåringer.


Ör fra Langtved efter vores gamle hoppe Skör blev kåret i 1. kl. for rideegenskaber - kun 5 år gammel. Hun er pt. én af de højest kårede danskavlede 5 års hopper i 2011.
Ör fra Langtved
Bygning               7,89
  Tölt Trav Pas Galop Vilje Form Skridt Ridning
Rid 8,5 7 8,5 7,5 8,5 7,5 7,5 8,00



Skjalda fra Langtved
fik en rigtig god firgænger kåring. Hun skal nu ifoles med Erfingi.

Skjalda fra Langtved

Bygning               7,46
  Tölt Trav Pas Galop Vilje Form Skridt Ridning
Rid 8,5 8,0 5 8,0 8,5 8,5 9,0 7,85


Svarta Rosa fra Langtved er det 2. kårede afkom efter Hamur. Hun fik en fin kåring, men vi mener, at der er endnu mere i hende, så hun skal formodentlig kåres igen i efteråret.

Svarta Rosa fra Langtved
Bygning               7,78
  Tölt Trav Pas Galop Vilje Form Skridt Total
Rid 8,0 7,5 6,5 8,0 8 7,5   7,61

April
I denne måned har der været travlt med at lave store forbedringer i ridehallen. Først støbte vi betongulv i siderne, og den sidste weekend opsatte vi 11 gode bokse i den ene side af ridehallen.
Disse bokse kan lejes til opstaldning af heste i forbindelse med stævner eller andre arrangementer.

Marts
Bjørgvin fra Langtved - vinder af elitefølshow 2011

I weekenden deltog vi i elitefølshowet, som løb af stabelen i forbindelse med Toppurs vinterstævne. Der blev i 2010 afholdt 10 følshows rundt omkring i danmark. De bedste hingste- og hoppe-føl fra hvert show inviteres til at deltage i elitefølshowet. Vi deltog med hingsteføllet Bjørgvin, som havde vundet Heklas følshow i efteråret 2010. Han havde inden elitefølshowet opnået højeste karakterer for samtlige føl i Danmark, så det var meget spændende, om han ville blive lige så flot bedømt igen - og - han skuffede bestemt ikke!!!
Bjørgvin blev bedømt med langt den højeste karakter ved showet, nemlig 3.55 og blev bedste hingsteføl.
Samtidigt blev han også kåret til at være Danmarks bedste eliteføl 2011!

Denne titel gives med en dommerbegrundelse til enten det bedste hoppeføl eller det bedste hingsteføl.
Bjørgvin er efter vores egen hingst Erfingi fra Grafrakoti.
Bjørgvin tog hele showet med ophøjet ro. Han er - som alle Erfingis afkom - særdeles nervefast og fornuftig.

Vi er meget glade og stolte over Bjørgvins resultater og forventer os meget af ham og hans far i fremtiden.


Bjørgvin flankeret af Hans Olaf og Jón

Samtidigt med elitefølshowet red Jón også til stævnet. Han havde den kun 6-årige stævnedebutant Mánadis fra Brøndens Mark med.
Mánadis er efter Hamur.
Jón førte efter udtagelsen 4.2 med karakterer helt op på 6.7.
Hun vandt da også sikkert finalen, hvor Jóns medhjælper Kristian fik en flot anden plads.


Jón og Mánadis ved Toppurs vinterstævne

Derudover havde Jón også en anden hest fra Langtved med, nemlig Skarp Heðin.
Parret blev henholdsvis nr. 3 i den svære 4-gang
og nr. 2 i den svære tölt med finalekarakter på 6.45.
Skarp
Heðin er til salg.

Alt i alt en meget succesfuld weekend, hvor vi fik vist, at hestene fra Langtved kan være med helt i top.

Februar

Præmier til Jón
Jón modtog titlen som årets pasrytter 2010 til Worldcup i weekenden. Der var en overrækkelsesceromoni til dette flotte arrangement.
Udover titlen som årets pasrytter fik Jón også overrakt en pokal for at have vundet Danmarksranglisten i stilpas.



***
Hamur afkom!

Mánadis 2011

Vi er i fuld gang med at træne de første årgange af hamurs afkom. De er lærenemme og talentfulde.
Her er lidt billeder af nogle af de spændende afkom, vi har i træning nu.


Mánadis 2011 Svarta Rosa 2010
Sæla 2011 Lysa 2011


Januar
Jón - årets pasrytter 2010!
Jón er blevet kåret til årets pasrytter i Danmark i 2010!
Det er sket på bagrund af Jóns meget flotte, overbevisende og alsidige pasresultater sidste år. Bl.a. 2 guldmedaljer ved DM 2010.
Jón er meget stolt og glad for at få titlen og anerkendelse for sine resulater.
Den officielle overrækkelse sker til World Cup om fredagen.
Udover titlen som årets pasrytter har Jón også vundet den danske rangliste i Stilpas.


Billede: Jón og Hamur i flot pas til DM 2010.

Lidt status for 2010.
Hvis jeg skal sige et par ord om år 2010 på stutteriet, kan jeg konkludere, at året nok ikke var det med mest medgang, selv om der også var en række oplivende momenter. Mod sædvanlig praksis vil jeg nedenfor også fortælle om nogle detaljer fra "modgangen", som jo også er en del af vores fælles avlerliv. Selv som gammel avler kan man ikke altid gardere sig mod uheld, og man bliver heller ikke hærdet mod de følelsesmæssige eftervirkninger, ligesom de positive oplevelser ikke bliver mindre intense med årene - f.eks. hvert år, når de nyfødte føl dukker op.
Derudover er vi meget tilfredse med kvaliteten af de føl, vi har fået.

Her må vi heller ikke glemme den positive historie om et moderlivsimporteret føl på en 1. kl. mor fra Island. Føllet - Heðinn fra Langtved efter Heðinn fra Fett - var ved at dø for os, da det kun var ca 1 mdr. gammel. Kun i allersidste øjeblik, efter at alle troede, at det drejede sig om en fatal medfødt hjertefejl, blev den rigtige diagnose stillet: betændelse i hjerteklapperne. Dette kan i sjældne tilfælde optræde som en eftervirkning af en opstået betændelse et helt andet sted på hesten f.eks. i et led eller i mundhulen.Den primære betændelse har været så svag, at ingen har registreret den, og den var væk, da hjertefejlen blev registreret, men kuren var simpel og effektiv fra dag et: :Pencilin . I dag kan vi heldigvis sige, at den langvarige flaskefølsindsats og efterfølgende specialfodring gør, at Heðinn fra Langtved nu er fit for fight og straks kommer løbende, når man råber hans navn.

Et mindre heldigt forløb var til gengæld, at det mest lovende og eneste ukastrerede hingsteføl fra 2006 årgangen - Drengur fra Langtved- efter Börkur - fik tarmslyng, og blev opereret på Ansager dyreklinik. Et stykke af tarmen var faldet ned i det hul i bughulen, alle heste af mærkværdige grunde er udstyret med. Herved blev stykket afsnøret og dermed blokeret, mistede blodtilførsel, og et langt stykke måtte fjernes. Årsagen var "tilfældige omstændigheder". Det havde været rarere, hvis det havde været noget i miljøet eller i fodringen, tårsagen skulle findes, så havde man i det mindste kunnet forebygge lignende i fremtiden. Operationen var vellykket, og der fulgte et 4-5 ugers genoptræningsforløb for kun at løbe ind i et nyt dødeligt tarmslyng, der ifølge Ansager ikke kunne være en følgevirkning af det første tarmslyng, da det optrådte for lang tid efter. Vi valgte så at få hesten aflivet. Helbredelsesprognosen efter anden tarmslyngsoperation skulle kun være 20%. Deprimerende, både økonomisk og psykisk, idet vi troede, at hesten var over det værste. Drengur var en af de mest lovende ungheste, vi har tilredet og havde tilmed udover sine fine gangarter et meget dejligt og tillidsfuldt sind. Vi glæder os meget til at komme igang med de næste efter Börkur.

I 2010 har tilgangen af fremmede hopper til vore hingste mere end stabiliseret sig efter den voldsomme nedgang i 2009, som de fleste hingsteholdere i Danmark kunne konstatere.
Salget af heste har ligeledes været tilfredsstillende.

Alle vore 3 hingst gjorde i 2010 god reklame for sig selv.
Børkur var efter flere års skadespause redet op igen, og toppede ved DM ved at blive nr 2 til Danmarksmesterskaberne i firgang, et forygende resultat med flotte 7.43 i point. Det bliver spændende at følge hans præstationer i 2011.
Hamur
blev danmarksmester i to pasdicipliner og blev udtaget til landsholdet til nordisk mesterskab. Dér blev han nr. 7 i femgang og beviste, at han er blandt de allerbedste 5-gængere i norden.
Endelig blev to hingsteføl efter Erfingi henholdsvis nr. 1 og 2 i deres klasse i Heklas følshow med karaktererne 3,58 og 3,48.

Kåringsmæssigt holdt vi af forskellige grunde lav profil i 2010 og stillede ingen hopper til kåring, men vi håber at komme stærkt igen i 2011 - bl.a. med nogle fine Hamur afkom.

År 2010 var også det år, hvor vi begyndte at indrette de sidste svinestalde til løsdriftsafdelinger for heste. Et arbejde der betyder, at alle vore heste har kunnet komme under tag i vinter. Og en fortsættelse i retning af at kunne have forskellige staldafsnit hvor man kan differentiere "beboerne" efter aldersgrupper og køn og opdele arealerne som henholdsvis fodrings - og hvilearealer .

Året 2010 var desuden det første år, hvor islandshesteklubben Hekla lejede sig ind på vore faciliteter. Samarbejdet er forløbet fint og hyggeligt.
Vi glæder os over den forøgede aktivitet her på Langtved, og ser frem til nye initiativer.

Hans Olaf

 

Hans Olaf Stenild, Dybvadvej 124, 9740 Jerslev. Tlf. 98 83 49 40 - 51 41 49 40. Jón Stenild: Tlf. 28 15 39 40 - 98 82 40 05
e-mail: admin@isheste.dk